Vi synes, at det er vigtigt, at Lysningen er et sted, hvor børnene kan færdes frit og trygt, og hvor de har gode muligheder for at lege med hinanden - de mindste hvor forældrene kan holde øje med dem, men også med mulighed for at de større børn kan være i Lysningen uden konstant voksenopsyn.

 

Fællesspisningen er en vigtig del af fællesskabet i Lysningen. Vi spiser sammen 4 gange om ugen - fra søndag til onsdag. Det er naturligvis helt op til den enkelte, hvor ofte man er med til fællesspisningen, hvis overhovedet, men hvis man deltager i spisningen, skal man selvfølgelig også deltage i madlavning og opvask.Ud over at det er praktisk og behageligt at få aftensmaden serveret, er fællesspisningen det samlende punkt i hverdagen i Lysningen. Når vejret er til det, spiser vi udenfor. Der er dog ikke altid vin på bordet.

 

For at holde huslejen så lav som mulig, har vi valgt selv at udføre så stor en del af vores vedligeholdelse og reparationer som muligt.
Vi afholder ca. 4 arbejdsdage om året, hvor vi sammen får bund i det meste. Arbejdsdagene er meget hyggelige - det er rart at få tingene fra hånden - sammen.
Ud over arbejdsdagene har vi forskellige praktiske opgaver, som vi udfører på skift i en periode. Rengøring i fælleshuset er organiseret, så alle har en tjans hver 5. uge.

 

Vi holder gerne fest i Lysningen. Her er det fra oktoberfesten i 2022