God kommunikation og konflikthåndtering

ABF´s 5 gode råd, som kan være et værktøj både til at undgå konflikt, og til at hjælpe med at løse en konflikt:

I stedet for at arbejde på at få ret, bør du arbejde på at få fred
Spørg for at lære og forstå
Tal om dig selv og dine oplevelser af sagen eller konflikten. Undgå at pege på andre
Beskriv konkrete situationer og hvad de gør ved dig. Undgå at dømme andre
Gentag hvad den anden gerne vil opnå. Undgå at tro, at du ved alt på forhånd

Bestyrelsens råderum:

Vi ønsker ikke at begrænse bestyrelsens råderum i forhold til det beløb, der afsættes til vedligehold på generalforsamlingen
Akutte situationer skal altid ordnes
Bestyrelsen informerer om og begrunder eventuelle projekter på et fællesmøde. Hvis noget omhandler enkelte huse, tages der kontakt til dem på forhånd

God kommunikation og mailkommunikation:

Vi har et fælles ansvar i forhold til at stoppe en evt. negativ kommunikation/mailkommunikation. Det er ok, at stoppe en kommunikation, også selv om man ikke er en del af den
Personlige konflikter hører ikke til på vores fælles mail
Tænk over, om det er relevant, at du svarer alle på mails
Forslag til fælles beslutninger diskuteres ikke på mail, men tages op på et fællesmøde.
Vi kan blive bedre til gå til hinanden og til at tale med hinanden, hvis man undrer sig over noget, eller hvis man oplever, at man ikke forstår eller er usikker på, hvad der er under opsejling
Pas på med at anklage bestyrelsen. Vi siger ikke ”I” men ”bestyrelsen”. Der er ikke dem og os
Tryghed skaber en god base for at kunne være uenig. Er man tryg, tør man også være uenig

Dagsordener til møder:

Forslag til fælles beslutninger tages op på et fællesmøde, og der sendes et tydeligt og gennemskuelig forslag til den, der laver dagsordenen
Inden en dagsorden sendes ud, kan/skal den, der laver dagsordenen bede om, at et punkt uddybes af forslagsstilleren, hvis der er behov for det, så det bliver mere gennemskueligt
Et ”summepunkt” skal være så tydeligt beskrevet i dagsordenen, at man ved, hvad det handler om inden mødet
Et ”beslutningspunkt” skal være så tydeligt beskrevet i dagsordenen, at man kan tage stilling til det inden fællesmødet
Alle kan sætte noget på dagsordenen
Et nyt fast punkt til dagsordenen: Livet i Lysningen – er der noget der fylder?

Fællesmøder:

Et godt fællesmøde er ikke godt, bare fordi det er kort.
Vi kan blive bedre til at acceptere, at et punkt kan udskydes til næste møde, enten for at kunne indhente yderligere information, og/eller for at få bedre tid til punktet
I forhold til at arrangere fællesmøder, kan posen rystes, så man arrangerer mødet med andre end de sædvanlige
Et fællesmøde kan afsluttes, hvis det bliver for langt, og resten kan enten udskydes til næste møde, eller der indkaldes til et ekstra fællesmøde
Et fællesmøde kan indeholde forskellige former fx debat i mindre grupper, bordet rundt, en sang, walk and talk eller andet, der er passende i forhold til indholdet. Det kan være den, der kommer med et punkt, som også har et forslag til, hvordan det behandles, eller mødearrangøren, der i samarbejde med forslagsstilleren planlægger, hvordan punktet behandles på mødet
Afstemninger kan være nødvendige, men fungerer bedst med forudgående dialog.
Det er vigtigt, at man kan give sin mening til kende, og at hvis der mangler information, så kan det tages op til næste møde.