Der er 4 forskellige boligtyper i Lysningen. De 8 A-huse er på 110 m2, de 4 B-huse er på 95 m2, de 4 C-huse er hver på 70 m2 og endelig er de 2 D-huse på 64 m2.

Flere af husene er efterfølgende udvidet med mindre til- og ombygninger.

 

Vores fælleshus, der er i 3 etager, er på 300 m2. I kælderen er der værksted, vaskemaskiner og tørrerum. I stueetagen har vi spisestuen med plads til os alle, køkkenet velegnet til stordrift og et børneværelse, hvor de mindste leger efter aftensmaden, mens de voksne får en kop kaffe eller te. På første salen er en stue og to værelser, der også kan bruges til overnattende gæster.
De forskellige hustyper findes i flere modeller, hvilket gør byggeriet meget varieret. Fælles for husene er den gode kvalitet med anvendelse af mursten, letbeton, træ- og klinkegulv.

 

Sådan ser det hele ud oven fra.

 

Husene ligger sammenbyggede langs små stræder og pladser.

 

Mod syd har vi et stort grønt område, hvor børnene kan lege, spille bold eller hvad de nu har lyst til.