• Skip to navigation
  • Skip to content
Andelsboligforening Lysningen
  • Sidste nyt
    • Tidligere nyt
    • Retro
  • Om Lysningen
    • Her er vi
    • Her bor vi
      • 360
    • Sådan bor vi
      • A huset
      • B huset
      • C huset
      • D huset
    • Fællesskabet
    • Historien
  • Vedtægter og regler
    • Om andelsboliger
    • Vedtægter 2024
    • Fællesmøder
    • Uskrevne regler
      • Møder og andre beslutningsorganer
      • Praktiske opgaver i Lysningen
      • Fællesspisning
      • Brug af fælleshusets stue og 1. sal
      • Brug af fælleshusetsd kælder og vaskeri
      • Affaldsordninger
      • Reparation og vedligeholdelse
      • Fester og sociale arrangementer
      • Ombygninger og ændringer
      • Hussalg
      • God kommunikation og konflikthåndtering
      • Diverse
  • Økonomi
  • Bestyrelsen
  • Bo i Lysningen
    • Ledig bolig
    • Mallinggårdsvej 5 sælges
    • Interesseliste
AB Lysningen
- Malling

Skøn og lys andelsbolig midt i naturen på 113 m2 i bofællesskab i 8340 Malling i det sydlige Aarhus.

Hvis I drømmer om at bo i et bofællesskab, er der ikke mange bedre muligheder end denne skønne andelsbolig med egen have og med Østerskov som nabo.

Andelen, der er blandt de største i foreningen, passer rigtig godt til en børnefamilie, og det er foreningens ønske at tiltrække flere unge familier.

Boligen er et A-hus (se mere om A-hus her), beliggende som enderækkehus, på 113m2 med tre værelser, stue, køkken/alrum samt badeværelse og en entré. Derudover er der et mindre loftsrum og opbevaringsplads under trappen til 1. salen.

Der er adgang til et stort skur, som deles med én anden nabo og skabopbevaringsplads i bofællesskabets fælleshus.
Endelig er der også to gæsteværelser i fælleshuset, som kan anvendes gratis.

I haven har sælger anlagt en stor træterrasse, der ender i et siddeområde bygget som en trappe op ad en skrænt. I den sydvendte have kan man nyde solen året rundt, og trappen forlænger dagene, når aftensolen står på.
Haven har desuden blåbær, brombær, hindbær og en smuk vinranke op af huset.

Sælger lavede delvist nyt badeværelse i 2020.

Det udvendige vedligehold har foreningen ansvaret for, og her tilstræbes vedligehold, der sikrer, at byggeriets standard holdes.

Med til andelen følger en byggetilladelse, der giver mulighed for at udvide med ca. 25m2 på 1. salen. Byggetilladelsen skal udnyttes inden 20. april 2027, hvorefter den bortfalder. Der er et næsten færdigt sæt tegninger, som kan købes af sælger.

Bofællesskabet
Boligen er en del af bofællesskabet Lysningen (https://lysningen.dk/), som huser i alt 18 andele og omkring 40 beboere, som er fra 2 år og til slut 70’erne.

I bofællesskabet kan man vælge at spise sammen med de andre beboere fra søndag til onsdag, man deltager i fælles vedligeholdelsesdage, og mødes til fællesmøder, hvor foreningen drøfter og beslutter både store og små ting.

Udover et virkelig godt børnefællesskab, er der også en række sociale arrangementer, som knytter beboerne sammen. Der er en årlig Sankt Hans-fest, en tur til Samsø hvert andet år, tour de maison, julefrokost – alt sammen frivilligt – og meget hyggeligt.

Prisen på andelen er 1.960.783 kr. og den månedlige husleje er 4.707 kr., som dækker mange fælles udgifter.

Interesseret i at høre mere?
Karsten Jühne, foreningens bestyrelsesformand
formanden@lysningen.dk
Mobil: 20 29 01 48

 

    Kontakt

  • Kontakt os
  • Interesseliste

    Etc.

  • Cookies
  • Indhold
  • Persondata
  • Kun for os

© Copyright 1998 - 2026
Andelsboligforeningen Lysningen & Karsten Jühne
This site is powered by CMS Made Simple